01. August 2010  
  Uddannelse Uden Grænser - Danmarks største uddannelsesmesse  
  Job & Uddannelse 2010   Uddannelsesmessen for unge med særlige behov - klik her  
 
 
 
Udskriv  Send til ven

Morten brænder forden snævre jazz

Nordjysk Musikkonservatorium er den eneste udbyder af individuel musiker/ musiklærer-uddannelsen i Danmark. Morten Mosgaard er i gang med studiet



Det er de færreste, der går i gang med en uddannelse for at kunne bruge den i deres fritid. Men Morten Mosgaard, studerende på 3. semester på Nordjyllands Musikkonservatorium, ved godt, at hans uddannelse på konservatoriet ikke betyder, at han skal ud og være fuldtids musiker og leve fedt af det. ”Bestemt ikke. For den type musik, jeg kan lide, har et ret smalt publikum. Så det kan man ikke leve af,” siger Morten Mosgaard. Han er til improviserende jazz, og det er det de færreste, der er. Et storsælgende hit i dén genre er 500 solgte eksemplarer i Europa. Det er, hvad en gennemsnitlig deltager i X-factor kan sælge på et kvarter. ”Men derfor kan jeg jo godt blive musiker alligevel,” pointerer Morten Mosgaard: ”Jeg kan lide meget anden musik også, og jeg kan lide at arbejde med musik. Jeg har børnemusik som fag ud over rytmisk sang, og min forventning er at leve af at undervise og lede projekter, og så spille min egen musik og mine egne stilarter i weekenden i ny og næ,” siger Morten Mosgaard.


Hellere talent end teknik
På konservatoriet lærer man at blive en dygtig håndværker og dyrke sit talent. Men for Morten Mosgaard er det ikke nødvendigvis det tekniske, han er mest optaget af. Tværtimod, faktisk: ”Jeg kan godt høre, når folk er dygtige og kan deres ting, og det er fedt. Men der er også en charme - en anden charme - ved at opleve folk, der kan noget med kunst i kraft af sig selv og det talent, de er. Folk der kan noget med billeder, udtryk, stemninger. Multikunstnere, som udtrykker sig på lærreder, i musik eller i bøger. For mig er det vigtigere at kunne se kunstneren bag, end om de nu også er teknisk perfekte,” siger Morten Mosgaard.
 
Søg på ua.dk
Links