Selvom der er øget optag på pædagoguddannelserne mangler der stadig folk – også specialområder
som socialpædagogien har brug for flere. Af samme grund er der næsten ingen
arbejdsløshed blandt socialpædagoger siger landsforbundet. Vælger man at blive socialpædagog
bliver man ikke alene ombejlet fra arbejdsgivernes side – man får også et
arbejdsliv fyldt med glæder, fortæller socialpædagog Kirsten Madsen
”Der er mange livslektioner i det her job,” fortæller Kirsten, som har været socialpædagog i 11 år. ”Man lærer virkelig at udvise respekt og ikke være dømmende overfor andre. Og så kommer man til at kende sig selv rigtig godt.” Kirsten arbejder på et aflastningscenter for drenge med f.eks. Aspergers syndrom. Men det er bare et eksempel på, hvor man kan finde sin niche som socialpædagog. Andre muligheder er alt fra anbragte småbørn, anbragte større børn, kriminelle unge, hjemløse, misbrugere, udviklingshæmmede og kvindekrisecenter. I Kirstens tilfælde drejer det sig om et center i Vejle, hvor hjemmeboende børn kan komme en gang om ugen og finde sig et fristed for en aften og nat. ”De kommer til os for eksempel 7 drenge mellem 9-16 år alle med samme handicap,” forklarer Kirsten. ”Vi modtager dem og laver forskellige ting sammen med dem. Det kan være at tage til stranden eller køre go-cart. Og så putter vi dem om aftenen og sender dem i skole om morgenen. Vi skaber et frirum for både forældrene, børnene og andre børn i samme familie – et pusterum. Vi giver børnene en mulighed for at skabe sociale relationer med ligestillede.”
Løfter i flok Da Kirsten, 37 år, afsluttede sin hf-uddannelse var det ikke med tankerne på pædagogstudiet. Begge hendes forældre var pædagoger, og hun skulle ikke den vej. Men et vikariat i en vuggestue førte hende på andre tanker – og hun har ikke set sig tilbage siden. For arbejdslivet som socialpædagog og livet som privatperson, går for Kirsten i den grad op i en højere enhed. Med undtagelse af enkelte weekendvagter er Kirstens arbejdsuge afsluttet tirsdag morgen, når hun sender drengene i skole. Og det er blot en af fordelene ved jobbet. ”Der er mange gode ting ved det. Jeg tænker sådan, at ens liv er langt og det der fylder meget er ens privatliv og arbejde – og det skal være værdifuldt, og det skal være indholdsrigt. For mig er den største glæde samarbejdet med kollegaerne. Vi løfter i flok og kender hinanden godt,” siger Kirsten. ”Men samtidig lærer man at sætte pris på de små ting. Bare sådan noget som, at drengene kommer og siger hej til mig, når de ankommer. For dem er det ikke en naturlig ting, så det glæder mig, at man kan se noget lykkedes med dem, at man kan se dem udvikle sig. Man kan virkelig se, at det man laver er værdifuldt,” forklarer hun.
Fakta:
Socialpædagoger arbejder med mange forskellige mennesker: Handicappede, hjemløse, stofbrugere, udsatte børn og unge, som ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Og mange andre.
Socialpædagoger arbejder med mennesker, der har behov for en særlig indsats for at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan være Anna, som tilbringer sit første leveår på et børnehjem. Og Helen, som var 49 år, da hun for første gang fik sin egen lejlighed med køkken og bad. Eller Christian på otte år, som er autistisk og helt afhængig af den tavle, der viser ham alle dagens mange gøremål.
Pædagoguddannelsen er grunduddannelsen for alle pædagoger – også socialpædagoger.
Pædagoguddannelsen indeholder en række obligatoriske fag, linjefag, praktik, et tværprofessionelt modul samt specialisering til arbejdet med: børn og unge, mennesker med funktionsnedsættelser og mennesker med sociale problemer